Martin Vith Ankerstjerne

Jeg er til daglig Public Affairs direktør i Advice, hvor jeg sammen med mine dygtige kollegaer arbejder sammen for en række spændende kunder. Jeg rådgiver indenfor public affairs, public relations, analyser, stakeholder management, issues management, politisk strategi, omdømme og krisestyring.

I de sidste 25 år har jeg befundet mig i spændingsfeltet mellem politik og kommunikation. Jeg har været student for Lars Løkke Rasmussen og Ulla Tørnæs, da de begge var nyvalgte. Jeg har en fortid hos Venstre på Christiansborg, hvor jeg har skrevet taler for Uffe Ellemann-Jensen og lavet notater til Anders Fogh Rasmussen. Jeg nåede også et smut forbi Farum Kommune i Brixtoftes storhedstid. Jeg har været kampagnechef i Venstres Landsorganisation, hvor jeg har haft en hånd i valgkampagner til både kommuner, Folketing og Europa-parlamentet. Senest har jeg været særlig rådgiver for daværende miljøminister samt social- og indenrigsminister Karen Ellemann.

Jeg er er cand. polit fra Københavns Universitet og har master i professionel kommunikation fra RUC.