Hvad er public affairs?

Public affairs er bare et smart konsulentord for lobbyisme.

Det er en påstand, som ikke bliver mere sand af at blive gentaget. Heller ikke selvom det kommer fra folk fra branchen, som burde vide bedre. Sandheden er, at lobbyisme er public affairs, men public affairs er meget mere end lobbyisme.

Lobbyisme defineres som ‘når personer, virksomheder eller organisationer forsøger at varetage deres interesser ved at påvirke politiske beslutningstagere’. Politiske beslutningstagere er typisk politikere eller embedsmænd, men kan også være medlemmer af en kommission eller et lovforberedende udvalg. Så lobbyisme handler i høj grad om den konkrete dialog, som en lobbyist har med en politisk beslutningstager. Lobbyistens formål er at søge opbakning til sin sag. Den politiske beslutningstagers formål er at få et bredere beslutningsgrundlag.

Public affairs, der bedst oversættes til ’interessevaretagelse’, handler som nævnt om lobbyisme, men også om meget mere. For eksempel kan medierne spille en vigtig rolle i interessevaretagelsen, hvilket gør PR til en del af PA (men man kan faktisk også hævde det omvendte). Medierne kan være med til at skabe en brændende platform for sin sag. Og uden den kan det være svært at skabe interesse for sin sag. Eller medierne kan bruges til at lægge et pres på beslutningstagerne ved at vise dem, at omverdenen er optaget af problemet.

Overvågning af medier – og af sociale medier – hører også med til det at varetage sine interesser. Det er afgørende at have indsigt i, hvad omverdenen sig og mener om ens organisation eller ens sag.

Man kan også hævde, at stakeholder management er et naturligt element i interessevaretagelsen. Stakeholderne skal kortlægges og analyseres, som et vigtigt led i analysefasen af en public affairs-strategi. Og en systematisk tilgang til at opbygge og vedligeholde relationer til vigtige stakeholder er en af de løbende aktiviteter i interessevaretagelsen.

Issues management hører også til i den kurv, som kaldes public affairs. For organisationer og virksomheder med mange politiske sager er issues management et stærkt ledelsesværktøj, når sager skal prioriteres og ressourcer fordeles. Skal man have succes med sin interessevaretagelse, kræver det, at man ikke løber efter alle sager hele tiden.

Regulatory affairs kan også være en del af interessevaretagelsen. I stærkt regulerede virksomheder er det nødvendigt med afdelinger, der løbende sikrer, at virksomheden arbejder i overensstemmelse med den komplekse lovgivning. Ofte er der et rum for fortolkning, og derfor har virksomhederne en løbende dialog med embedsmændene om, hvordan loven skal tolkes. Men også om, hvad der kunne være hensigtsmæssigt at ændre i loven.

Man bør også tænke hele sin organisations eksterne kommunikation – corporate communication – ind i interessevaretagelsen. Det gælder ikke mindst kanalerne på sociale medier. For der skal naturligvis være en sammenhæng mellem det, som man kommunikerer til de politiske stakeholder og det, som kommunikeres til de resten af en organisations omverden. Derfor er CSR også en disciplin, som skal samtænkes med interessevaretagelsen. For CSR handler om at skabe et godt omdømme og en høj legitimitet. Og hvis omverdenen generelt vurderer, at en virksomhed har en høj legitimitet, så deler det politiske system denne vurdering. Og en høj legitimitet er som smør for interessevaretagelsen.

Evnen til at lave gode analyser er absolut også afgørende for interessevaretagelsen. Det er derfor, at alle interesseorganisationer af en vis størrelse har en analyseafdeling, der ofte arbejder tæt sammen med de ansatte, der står for den direkte politiske kontakt. Når analyserne er afgørende skyldes det, at de skal sikre de politiske beslutningstagere et bedre beslutningsgrundlag. Og samtidig skal de understøtte de budskaber, som man godt vil have politisk opbakning til.

Flere discipliner kan uden tvivl tænkes ind. Grundlæggende handler public affairs om organisationens forhold til den politiske del af omverdenen. Men den politiske del fylder efterhånden så meget, at det stort set drejer sig om hele organisationens omverden.

Det skel mellem lobbyisme og public affairs, som jeg har skitseret i det ovenstående, er efter min overbevisning intuitiv rigtig. Men det er ikke bare noget, som jeg har opfundet. Public Affairs Networking beskriver således public affairs med ordene: ”Public affairs work combines government relations, media communications, issue management, corporate and social responsibility, information dissemination and strategic communications advice. Practitioners aim to influence public policy, build and maintain a strong reputation and find common ground with stakeholders”.

Dermed strækker public affairs sig fra den stille dialog med embedsmænd om justering af kompleks lovgivning til omfattende kampagner, der skal forbedre organisationens omdømme og legitimitet. Det sidste bliver i stigende grad vigtigt. Mere om det senere.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s